Södras træpiller har et højt energiindhold, hvilket giver meget varme for pengene, og I er sikre på, at I får leveret som aftalt.
Leveringssikkerheden er i trygge hænder
Med Södra som leverandør og samarbejdspartner kan I få det, som I vil. Det betyder levering, som det passer jer, når det passer jer og i de mængder, der passer jer. Vi har mange års erfaring i handel med træpiller, og vi bestræber os på altid at levere rette mængde på aftalte tidspunkt. Vi kender konsekvenserne af en manglende leverance - og dermed jeres behov for en garanti på logistikken.
Unødvendige driftsforstyrrelser kan blive en meget dyr fornøjelse, og derfor vil vi altid præsentere attraktive løsninger, der er økonomisk rentable og driftsikre.
Træpiller fri for kemi, sand, metaller og smuld
Södras træpiller er fri for kemiske tilsætningsstoffer og består kun af træ fra skove der forvaltes ansvarligt. Det kan vi garantere, for vi fremstiller dem selv, og det sker under streng kvalitetskontrol af spåner og savsmuld fra Södras savværker. Det betyder, at I køber træpiller af højeste kvalitet – og uden kemi, sand, metaller eller smuld.
Træpiller fra Södra er ren bioenergi fra ansvarligt skovbrug, der bliver til ved, at spåner og savsmuld presses under højt tryk. Det frigiver træets bindemiddel, lignin, som limer pillerne stærkt sammen, så de ikke smuldrer. Vi kan levere træpiller i 6 og 8 mm.
Ren forbrænding og ingen slagger
Træpillernes lave vandindhold giver en høj temperatur i brændkammeret og en stabil og ren forbrænding, der efterlader meget lidt aske. Sammen med det høje askesmeltepunkt på min. 1.350 C° betyder det minimalt slagger. Træpillernes høje kvalitet giver en let og problemfri opvarmning.
Kun træ fra ansvarlig skovdrift
Fem gode grunde til at vælge træpiller fra Södra
- Højt energiindhold og genererer meget varme under forbrændingen
- Består udelukkende af biprodukter fra træproduktion
- Produceret af savsmuld fra savværker og høvlspåner fra høvlerier
- Professionel rådgivning og vejledning til perfekt forbrænding
- Mange års erfaring indenfor handel med træpiller